Efterårsferie?

Vi er nu i uge 42 og mit indre ur insisterer på at holde ferie. Det kommer til at vente til i slutningen af november, hvor vi har fri torsdag og fredag i forbindelse med Thanksgiving, som er en amerikansk tradition. Jeg glæder mig til at få kalkun med alverdens tilbehør og pumpkin pie (græskartærte)

Halvdelen af mit ophold er allerede gået og der er fuld fart over feltet. I tirsdags var jeg til eksamen i Nutritional Science og vi har fået resultaterne i dag – jeg havde 41 rigtige ud af 42 og det var også det bedste resultat ud af en klasse på 120, så det var jeg meget glad for (o:

I et af mine andre fag – Community Nutrition -  er jeg i gang med at skrive et brev til en senator. Der er i øjeblikket meget debat om et sundhedsprogram til bl.a. enlige mødre med lav indkomst og børn under 5 år. Programmet bliver revurderet hvert 5. år og sædvanligvis bliver omkostningerne tilpasset udviklingen, men denne gang ser det foreløbig ud som om der ikke bliver råd til forbedringer og hvis der skal bruges yderligere midler, skal de tages fra et andet program, som uddeler food stamps – en slags madbilletter til fattige. Så man agter at tage fra de fattige for at give til nogle andre fattige. Den amerikanske diætist forening har fuld gang i deres lobby aktivitet og forsøger på alle måder om de kan få ændret det afsluttende og endelige forslag. Så vi håber at vores breve fra University of Hawaii også kan få en lille betydning derovre på ”Capitol Hill”

Østerlandsk inspiration

Vi havde fremlæggelse i Community Nutrition i sidste uge. Emnerne var følgende:


a) Breastfeeding/Complementary Feeding in US and the EU,

b) Disasters Katrina and Haiti,

c) Dual-Burden of Illness in India and/or Indonesia,

d) Micronutrient fortification: Vitamin A in Africa and/or Micronesia, the orange revolution

e) Micronutrient supplementation: Fe in Africa and/or Middle East

Min gruppe skulle lave en præsentation over vitamin A mangel og intervention i Micronesia. Vi var nr. 4 ud af 5 grupper, der skulle på og jeg må indrømme at jeg blev mere og mere nervøs efter at lytte til den ene efter den anden jonglere med alle de svære begreber på fejlfrit engelsk. Det var noget andet end at være nervøs i en klasse, hvor man ikke skal tænke så meget over, hvordan man skal udtale tingene, selvom der selvfølgelig også på dansk er begreber, man kan brække tungen på som f. eks epidemiologiske studier (o:

Vores gruppe klarede sig alligevel fint og vores underviser sagde at det var noget af det bedste hun havde hørt i lang tid, så det var jo rigtig dejligt.

Tiden går bare så hurtigt – jeg har allerede været her ca. halvdelen af tiden og er ved at tune ind på den næste runde af eksaminer eller er det eksamener? Indimellem er der også skriftlige opgaver, der skal laves og jeg har lige afleveret en opgave i Nutritional Science med beregninger på energiindtag/forbrug, BMR, PAL osv. Det krævede heldigvis ikke så meget hjerne ”energi”, da vi har haft det tidligere på Ankerhus. Jeg morede mig dog lidt over at skulle udregne min BMI ud fra feet, inches og pund. De gør det altså mere besværligt for sig selv og os andre med deres målesystemer herovre!

Noget af min fritid går med at udforske det kæmpestore campus med i alt 278 bygninger. I det nordøstlige hjørne af området ligger der en helt fantastisk flot japansk have, hvor man virkelig kan mærke freden sænke sig, når man går rundt derinde. Ved siden af denne have ligger det koreanske fakultet, som er en imponerende bygning med alle mulige udskæringer og forskellige farver. Det kunne være at man skulle have taget et ekstra fag derinde, men det ville nok alligevel være lidt for langt væk fra mit studieområde.