Søg i denne blog

torsdag den 21. oktober 2010

Efterårsferie?

Vi er nu i uge 42 og mit indre ur insisterer på at holde ferie. Det kommer til at vente til i slutningen af november, hvor vi har fri torsdag og fredag i forbindelse med Thanksgiving, som er en amerikansk tradition. Jeg glæder mig til at få kalkun med alverdens tilbehør og pumpkin pie (græskartærte)

Halvdelen af mit ophold er allerede gået og der er fuld fart over feltet. I tirsdags var jeg til eksamen i Nutritional Science og vi har fået resultaterne i dag – jeg havde 41 rigtige ud af 42 og det var også det bedste resultat ud af en klasse på 120, så det var jeg meget glad for (o:

I et af mine andre fag – Community Nutrition -  er jeg i gang med at skrive et brev til en senator. Der er i øjeblikket meget debat om et sundhedsprogram til bl.a. enlige mødre med lav indkomst og børn under 5 år. Programmet bliver revurderet hvert 5. år og sædvanligvis bliver omkostningerne tilpasset udviklingen, men denne gang ser det foreløbig ud som om der ikke bliver råd til forbedringer og hvis der skal bruges yderligere midler, skal de tages fra et andet program, som uddeler food stamps – en slags madbilletter til fattige. Så man agter at tage fra de fattige for at give til nogle andre fattige. Den amerikanske diætist forening har fuld gang i deres lobby aktivitet og forsøger på alle måder om de kan få ændret det afsluttende og endelige forslag. Så vi håber at vores breve fra University of Hawaii også kan få en lille betydning derovre på ”Capitol Hill”

Ingen kommentarer:

Send en kommentar