Søg i denne blog

mandag den 8. november 2010

Til frokost med præsidentens søster

Tiden bare flyver af sted og jeg synes der er så mange ting jeg skal nå, inden jeg vender næsen hjemad om mindre end 6 uger.

Jeg er blevet inviteret til et diskussions gruppe møde med fin middag her på universitetet den 19. november. De vil gerne have de studerendes observationer, ris, ros og forslag til forbedringer i forbindelse med at studere på University of Hawaii og det glæder jeg mig meget til. Håber jeg kan være med til at sætte nogle tanker i gang om andre læringsmetoder, måske endda med inspiration fra det danske uddannelsessystem – drop nogle af alle jeres tests og lav nogle tværfaglige projekter ind imellem (o:

Desuden er vores Community Nutrition klasse blevet inviteret til et årligt ”Nutrition and Physical Activity Coalition lunch meeting” med vores underviser sammen med andre ledere indenfor ernæring og sundhed på Hawaii. I mødet deltager også Barack Obamas søster, Maya Soetoro-Ng med et indslag. Det bliver spændende, gad vide om jeg skal fortælle om vores danske sundhedssystem og sige til dem at de ikke skal give op med den sundhedsreform (o: Det ser dog ikke så godt ud for Obama efter midtvejsvalget her den 2. november, hvor republikanerne vandt over demokraterne i mange stater.

Til sidst et billede af vores Community Nutrition klasse – den ældre dame (ikke mig) er en gæstetaler, vi havde. Hun er direktør for kræftforskningscenteret på Hawaii og holdt et forrygende foredrag og har ingen planer om at stoppe karrieren, selvom hun er over 70 år gammel.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar