Søg i denne blog

tirsdag den 24. august 2010

Ankomst til Hawaii

Efter en rejsetid på 22 timer ankom jeg til Honolulu mandag den 16. august 2010. Pga. tidsforskellen på 12 timer kunne det lade sig gøre at rejse fra København kl. 8 om morgenen og så være på Hawaii samme dag kl. 18! Mit indre ur var alligevel temmelig rundtosset, så det var næsten lige på hovedet i seng efter ankomsten. Jeg nåede dog at registrere den føntørrer-agtige varme, der slog imod mig, da jeg gik ud af lufthavnen og den intenst søde duft af plumeria blomster. Dette dejlige sted skal være mit hjem og studiested de næste 4 måneder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar