Søg i denne blog

onsdag den 29. september 2010

Masser af regn


Det kunne se ud som om der alligevel er en slags årstider her i troperegionen. Ihvertfald har det stået ned i stride strømme hele eftermiddagen i dag og temperaturen er faldet til omkring 20 grader, så det føles mærkbart koldere.

Tiden går hurtigt - det er et par uger siden jeg har skrevet sidst –  men jeg har været mere eller mindre  begravet i mine bøger og notater og jeg er nu på den anden side af 4 eksamener de sidste 2 uger. Min umiddelbare fornemmelse er at det er gået godt, så nu venter jeg bare på resultaterne.

Jeg er stadig meget i tvivl om, hvor meget al den udenadslæren egentlig gavner, men man bliver godt nok holdt til ilden, hvis man vil hænge på. Jeg synes jeg læser hele tiden på alle mulige og umulige tidspunkter - selv da jeg sad med en hårkur ude på toilettet sidste weekend, kunne jeg jo lige putte en ekstra 20 minutters læsning ind. Men der bliver altså også (lidt) tid til andre ting end skolen...

Dele af stoffet er nok heller ikke noget, jeg kommer til at bruge i den helt store stil. Et af spørgsmålene til Physiology eksamen var bl.a hvad et greenstick fracture går ud på? Måske meget godt at vide at det normalt ikke er et særligt alvorligt knoglebrud/bøjning hos børn - det kan jo være at man får brug for det en skønne dag (o:

Vi skal forberede en PPT præsentation i Community Nutrition til næste uge og her føler jeg mig virkelig på hjemmebane. Min gruppe har fået til opgave at skrive om a-vitamin mangel i Micronesia og jeg skal finde ud af hvilke case-control studier og kohorte studier, der er blevet udført omkring A-vitamin mangel i et specifikt område. Derefter skal vi skrive en rapport omkring vores gruppesamarbejde og det er jo også velkendt territorium.

Nok for denne gang og på snarligt genskriv..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar